Læsø vandrerhjem er et lille privatdrevet vandrerhjem beliggende i Vesterø Havn kun 300 meter fra færgehavnen og med kun 100 meter til dejlig børnevenlig badestrand og Læsø Kur.
Læsø vandrerhjem er et lille privatdrevet vandrerhjem beliggende i Vesterø Havn kun 300 meter fra færgehavnen og med kun 100 meter til dejlig børnevenlig badestrand og Læsø Kur. Vi har 130 senge fordelt i 35 værelser. Læsø er med sine 116 km² den største ø i Kattegat. Naturmæssigt er stort set hele Danmark repræsenteret med eng, skov, mark, klit og vadehavsarealer. Der er ca. 2.000 fastboende, som primært erhverver sig ved landbrug, fiskeri, turisme og servicefunktioner. Her er roligt, meget cykelvenligt, gamle huse med tangtage, saltsydning, spændende museer, varieret fugle- og planteliv. Vi kan tilbyde et lejrskoleophold, som tilpasses de enkelte klasser efter behov. Læsø Vandrerhjem er vejen til gode oplevelser og danner base for familieophold, grupper, familiefester, firmaudflugter og i skulderperioden kommer der mange lejrskoler, som anser Læsø for en spændende destination.
Læsø er med sine 116 kvadratkilometer den største ø i Kattegat.
Der er ca. 2.000 fastboende som primært erhverver sig ved landbrug, fiskeri, turisme og servicefunktioner. Der er kun 1,5 times sejlads fra Frederikshavn til Læsø.
50 m til Læsø Kur
50 m til cykeludlejning
100 m til stranden
300 m til færgen
10 km til golfbanen
10 km til ridning
Vandrerhjemmet har 130 senge fordelt på 35 værelser. Værelserne er i størrelser fra 2, 3, 4, 5 og 6 prs. De fleste af værelserne er med eget bad/toilet. Hyggelig TV-opholdsstue, gode udendørs arealer med stor sydvendt møbleret solgård, overdækket terrasse, overdækket cykelskur, beach volleybane, grill- og bålplads. Der er gæstekøkken med køleskab, fryser, gasblus, kogegrej og service.
Linned og håndklæde skal medbringes eller det kan lejes på vandrerhjemmet. Værelset kan disponeres på ankomstdagen fra kl. 16.00, hvis ikke andet er aftalt. Ved afrejse skal værelset være rengjort og afleveres i samme stand som ved modtagelse og nøglen afleveres senest kl. 10.00.
Cykel- og vandrekort kan lånes mod depositumbetaling.
Sæsonåben: 1. maj - 1. oktober.
Det hyggelige 3-stjernede privatdrevne vandrerhjem på Læsø danner gode rammer om den udbytterige lejrskole. Et lejrskoleophold, som tilpasses de enkelte klasser efter behov. Vandrerhjemmet har en hyggelig spisestue, hvor der opstilles buffet med morgen- og aftensmad. Frokosten består af en madpakke, som smøres af den enkelte elev efter morgenmaden. Eleverne bliver primært indkvarteret i 4-5 personers værelser.
På Læsø er der mulighed for at besøge Museumsgården ved Byrum med sit imponerende tangtag eller Søfarts- og Fiskerimuseet i Vesterø. Man kan også tage på guidede traktorture ud over vadehavsøerne Rønnerne eller besøge Saltsydehytten, hvor der sydes salt som i gamle dage, og man kan evt. syde sit eget læsøsalt, rideture, vandreture, insektsafari, badning og havnene. Endvidere er der flere gode cykelruter på øen, som bl.a. fører gennem Nordmarken og Læsø Klitplantage. Dette og mere til kan opleves på den lille ø i Kattegat.
Forplejning
Måltiderne på Læsø Vandrerhjem er varierende og serveres alle med godt hjemmebagt brød. Morgenbuffet hvorfra der også smøres madpakke. Aftensmaden består af én ret, som vil være tilpasset den aldersgruppe, den serveres for. Under opholdet skal eleverne selv være med til at rydde af bordene efter måltiderne og holde orden og rent på værelserne.
Dynebetræk, pudebetræk, lagen og håndklæde medbringes eller lejes på vandrerhjemmet.
Linned: kr 60,00 pr. sæt
Håndklæde: kr 20,00 pr. stk
Pris pr. person pr. døgn: kr 250,00
Tillæg pr. person pr. døgn i enkeltværelse: kr 150,00
OBS!!! Lejrskoler rejser gratis med DSB og Færgeselskabet Læsø I/S (Gælder kun danske lejrskoler). Husk at bestille billet 3 måneder inden afrejse. Ring og hør nærmere på 98 49 91 95 eller send os en mail HER.
Da vi skulle på lejrskole på Læsø, skulle vi meget tidligt op, for vi skulle med færgen allerede kl. 7.50. Selvom det blæste meget, blev vi ikke vippet så slemt. Sejlturen tog 90 minutter, og det var hyggeligt, for der var borde, hvor vi kunne spille kort og spise vores madpakker.
Vi boede på vandrerhjemmet i Vesterø, der ligger kun 300 m fra færgen. Det var et godt vandrerhjem, fordi dem der havde det var rigtig venlige, og vi fik noget godt mad. Der var gode værelser og badeværelser.
Da vi havde pakket ud, skulle vi gå en "lille" tur til Stokken. Der var nu noget længere, end vores lærere havde sagt, men vi klarede det, selvom det blæste mega-meget. På vejen tilbage skulle vi med færgen Peter Fannemand, hvor vi selv skulle trække os over, og det var sjovt. Bagefter skulle vi soppe gennem noget vand for at komme videre. Vi var meget trætte, da vi kom hjem.
Det var heldigt, at cykeludlejningen var så tæt på vandrerhjemmet, for næste dag skulle vi cykle hele dagen. Vi startede med at cykle ud til saltsyderiet, hvor der var mulighed for at se saltkarrene. Vi skulle selv have prøvet at lave salt, men det blæste for meget, så de kunne ikke holde ild under karrene. Det var spændende at høre om, hvordan de laver salt. Der stod et kar udenfor med noget saltvand, som man godt måtte tage med hjem. Det hjælper på at få eksem væk. Der var et udsigtstårn, og der var en kikkert, så man kunne se ud over Rønnerne, hvor de henter saltet. Der var også en mega-sjov legeplads, hvor vi fik lov at lege, inden vi skulle videre.
Derefter cyklede vi til Museumsgården, hvor der var mange spændende gamle ting. Der var et gammelt tangtag på gården. Tangtaget blev opfundet for flere hundrede år siden, og det er rigtig tykt og holdbart og helt tæt, selvom det er meget gammelt. Det var nemt at få fat i tangen, da der ingen træer var på øen.
Næste stop var ved et glaspusteri, hvor vi så en mand og en dame lave vaser og glas og mange flere ting. De ville helst ikke have, at der skulle være for mange børn derinde, for de var bange for, at vi kom til at vælte noget, så vi blev delt i hold. Bagefter måtte børnene vælge en "børnepenge", som var små "glasmønter" . Det var spændende at se, hvordan de pustede glas.
Efter det, begyndte den lange tur hjem. Det er godt at cykle med børn på Læsø, for der er meget fladt.
Næste dag skulle vi hjem igen, og man skal selv rydde op på sit værelse. Da vi havde gjort det, gik vi ned til stranden, hvor vi hyggede os i ca. 3 timer. Vi byggede skulpturer og borge, nogle fandt rav, og lærerne sad og nød solen. Vi spillede også lidt rundbold. Man kan ikke se Læsø fra Frederikshavn, men man kan godt se Frederikshavn fra Læsø. Der var skønt på stranden.
Inden vi skulle med færgen hjem, nåede vi lige at besøge Søfarts-museet.
Læsø er en rigtig dejlig ø at være på, når man er på lejrskole.
Vi kan anbefale andre klasser at tage til Læsø.
Venlig hilsen
4.a og 4. b
Dronninglund Skole
Oversigt over vandrerhjemmet.pdf
Lejrskolemappe 2007.PDF
Vi har plads til ca. 60 spisende gæster, og vi har 129 senge fordelt på 35 værelser. Hold ferie tæt på naturen og kilometervis af sandstrande med rent og klart vand.
- En enestående og afvekslende natur
- Et levende samfund
- Naturaktiviteter og kulturtilbud
- Cykel- og vandreture på langt over 200 km
- Et mildt og venligt klima
- 3 små bysamfund med hyggelige spisesteder og gode indkøbsmuligheder
- En ferie med mange muligheder året rundt
Små og store grupper stortrives på det lille hyggelige vandrerhjem på Læsø. Her hygger man sig, hvis man ønsker at være sammen med vennerne på en anden måde.
Der laves individuelle gruppeaftaler.
Ring og hør nærmere på tlf. 98 49 91 95 eller send os en e-mail
På Læsø er der mulighed for vandreture, dykning, surfing, ridning, sport, minigolf, golf, museumsbesøg og cykelture (cykler kan lejes på øen). Der er desuden mulighed for rundtur på øen med den lokale ø-guide.
På en Læsørundtur, hvadenten det er på cykel, med bus, eller på gåben, kan der være behov for noget kulinarisk et sted på øen, derfor tilbyder Læsø Vandrerhjem at bringe, anrette og afhente frokosten, dog skal der være min. 20 personer.
På Læsø er der mange solskinstimer. Dårligt vejr findes ikke, kun forkert påklædning, så husk at tage tøj med, der passer til vejret. Forvent ikke den store luksus, men til gengæld er der natur. En ø-ferie vil blive noget udover det sædvanlige.
Vi er et af de få vandrerhjem, hvor man må medbringe hund, og det koster kr. 100,00 for hele perioden.
Vi har et lille Anneks tilhørende Vandrerhjemmet beliggende ved havnen på Plantagevej 8. Annekset indeholder 8 værelser fordelt således:
Stueplan:
5 værelser hhv. 3 x 2-sengsværelser (heraf 1 med eget bad og toilet) og 2 x 3–sengsværelser (heraf 1 med eget bad og toilet), fælles køkken og TV-stue.
1. sal:
3 værelser hhv. 1 x 3-sengsværelse, 1x 4-sengsværelse og 1 x 5-sengsværelse, med fælles bad og toilet og fælles køkken med havudsigt.
Lejlighed:
Herudover forefindes en lille lejlighed i stueplan i gården med bad/toilet og køkken/allrum. Nedenunder er der en 2–pers. sovesofa og på hemsen 2 x sovepladser.
Oversigt over Annekset.pdf
4-pers. lejlighed kr. 750,00 pr. døgn/kr. 4.500,00 pr. uge. Hele Annekset
(8 værelser + lejlighed = 26 sengepladser) kan lejes for kr. 5.000/dag.
Værelsespriserne er de samme som vandrerhjemmets priser.
Annekset har åbent hele året.
1-pers.:
2-pers.:
3-pers.:
4-pers.:
5-pers.:
6-pers.:
Fællesrum:
(Priserne er pr. værelse pr. dag)
Vi tager forbehold for prisændringer m.m.
Fælles bad/toilet
kr 450,00
kr 500,00
kr 600,00
kr 700,00
kr 200,00
Eget bad/toilet
kr 550,00
kr 800,00
kr 900,00
Smør-selv madpakke:
Leje af sengelinned pr. sæt:
Leje af håndklæde pr. stk.:
Morgenbuffet:
Dagskort:
Årskort:
Internationalt årskort:
kr. 55,00
kr 60,00
kr 20,00
kr 55,00
kr 35,00
kr 70,00
kr 160,00
(Vandrerhjemskort er obligatorisk for personer over 18 år og kan købes på vandrerhjemmet).
Her i galleriet kan du se billeder fra Danhostel Læsø og øens øvrige attraktioner.
Danhostel Læsø
Lærkevej 6
9940 Vesterø Havn
Danmark
Tlf.: 98 49 91 95
laesoe_danhostel.dk
www.danhostellaesoe.dk
CVR-nr.: 25070720
Klik HER for online booking.